Select Page

CASA CALMA,
hyggelig italiensk
villa midt i bjergene

Kontakt

Calma

Velkommen til smukke Cassinasco midt i de berømte piemontetiske vinmarker

Midt i det skønne vinområde på toppen af et bjerg, ligger den rolige og uspolerede middelalderby Cassinasco, med blændende udsigt og sol fra morgen til aften.
Området er under UNESCO beskyttelse, for sine smukke bjerge og varierende landskaber.

Her ligger vores smukke Casa Calma, lidt udenfor byen og alligevel kun 400 m. fra torvet, baren m.m.
Vi har egen vinmark og skøn udsigt til Alperne, fra 3 dejlige terrasser, fra poolen og de fleste rum.

140 m²

3 værelser

Se galleri

Huset er ca. 140 m² fordelt på:
Stueetage med nyt stort nyt køkken med et par siddepladser ved køkkenøen, stuen indeholdende spiseplads til 6 personer og sofagruppe.
Første sal har 2 store dobbeltværelse, et nyt badeværelse med brus, toilet, bidé, vaskemaskine og lille balkon.
Anden sal har et lille dobbeltværelse og skøn stor balkon med loungestole og blændende udsigt.

Huset er istandsat i 2022, har lækker overdækket lounge med brændefyret pizza ovn, Weber kul grill og bord med håndvask.

Swimmingpoolen er også ny, 4 x 8 meter og i forbindelse med den store sol terrasse og loungen.

Byen: Cassinasco

Cassinasco er med sine ca. 600 indbyggere en uspoleret landsby midt i vinlandet.

Meget ser ud, som det altid har gjort. Her er et par barer, is-butik, Pizzeria og en velforsynet købmand.

I middelalderen lå her en borg med en fabelagtig 3600 udsigt; i dag er kun tårnet tilbage.

Omkring Cassinasco

18 km fra Cassinasco ligger Acqui Terme, en pragtfuld middelalder-kurby med varme kilder, flotte springvand, gågader med lækre butikker, caféer og restauranter.
På torvet midt i byen springer den varme underjordiske kilde.

Blandt de andre nærliggende vinbyer er Barolo, Alba, Barbaresco, Asti, Canelli og Nizza Monferrato.

For golfspillere er der flere muligheder indenfor rimelig køre afstand.
Skiområderne ligger kun to timers kørsel væk og kan besøges på 1-dagesture.
Området er desuden meget ideelt for cykling.

For yndere af strandliv, fisk og kølig hvidvin, ligger havet kun 1 times kørsel mod syd. Her ligger alle de smukke bade- og fiskerbyer, på en lang række.

Piemonte

Calma

Kontakt 


Calma